Tarte Flambée

IMG_1534

Tarte Flambée er et lille vidunder, der oprindeligt stammer fra Alsace og som, i al sin enkelthed, består af en  tyndt udrullet bund, som er smurt med creme fraiche og dækket med tynde løgringe, Gouda ost og bacon.
Eftersom dette er en af Alsace regionens mest berømte specialiteter, har den selvfølgelig bredt sig til de omkringliggende områder og  i Tyskland bliver den serveret under navnet “Flammkuchen”.

Direkte oversat betyder Tarte Flambée jo en flamberet tærte eller, på tysk, en flamme kage, men det er altså lidt misvisende, for den skal ikke på nogen måde flamberes. Derimod blev de oprindelige flammkuchen bagt over flammerne i meget varme, træfyrede ovne, der minder om nutidens pizza stenovne og her på BaadeOg bliver de lavet i en specialovn som kan opnå meget høje varmegrader.

Tarte Flambée minder nok mest af alt om en pizza med en god, sprød og tynd bund. Men i stedet for tomatsauce og gedigne mængder ost, bruges der her kun lidt creme fraiche og en smule ost, uden at det dog kommer til at gå ud over smagen – den kommer nemlig fra fyldet.

Tarte Flambée bliver serveret på et stort bræt, og selvfølgelig sliced i stykker, som kan spises med fingrene. Også på helt traditionel vis.

Vores Tarte Flambée fås i 6 forskellige variationer.

Lækker mad ved Koldings flotteste strand